Så her kommer en længe ventet opdatering fra Horse Park Denmark og mountain trail.
Lade os starte med at se tilbage på 2022. Vores Mountain Trail aktiviteter har de sidste par år gået op og ned pga. corona, men i 2022 fik et ‘come back’, hvor vi stille og roligt har genoptaget forskellige aktiviteter i vores parker. Djurs Horse Park har i år afholdt 4 stævner, med kæmpe succes. Til vores sidste stævne deltog over 50 ekvipager!
I juni i år åbnede Sønderjyllands Horse Park og de er kommet godt fra start. De afholdt deres første stævne i oktober. Det er mega godt gået!
Både Sjællands Horse Park og Nordjyllands Horse Park har haft en god sæson med forskellige clinics.
Første sæson 2022 blev uden IMTCA stævne. IMTCA valgte IKKE at afholde deres årlige High Point Challenge i 2022, så det har ikke givet mening at afholde et officielt IMTCA stævne.
Og det fører os til fremtiden for Mountain i Danmark…
Vi har nu rundet 4 år, bygget 4 parker og lært meget. Vi er meget stolte af vores 4 parker og at vi er en del af Horse Park Denmark-brandet.
Alle parkerne har fantastiske, uddannede mountain trail-instruktører, men parkerne kan tilbyde endnu mere. Hver park har sine egne unikke tilbud at tilbyde deres kunder. Derfor har vi besluttet at skabe et partnerbrand, Mountain Trail Danmark.
Dette vil give parkerne mulighed for at fokusere på, hvad de hver i sær ønsker tilbyde deres brugere og udvide med aktiviteter udover Mountain Trail, og samtidig forblive en del af Horse Park Denmark-brandet, som kendetegnes ved topkvalitets mountain trail-bane og trænere.
Mountain Trail Danmark vil have fokus på selve sporten, stå for medlemskab, stå for regelbogen, træning af mountain trail-instruktører og -dommere, afholde officielle mountain trail-stævner og afholde en årlig High Point for medlemmer.
Al information om Mountain Trail Danmark kan findes på den nye hjemmeside: www.mountaintrail.dk
Nogle vigtige ændringer:
– Vi vil ikke længere afholde IMTCA-stævner. I 2023 følger vi IMTCAs regelbog, mens vi arbejder på et nyt dansk Mountrail Trail-regelsæt, der skal være klar til 2024.
– i 2023 afholder vi 4 officielle Mountain Trail Danmark-konkurrencer, der kan tælle med i den årlige High Point-udfordring for medlemmer. Der vil være en konkurrence i hver af Horse Park Denmarks parker.
– de enkelte parker må afholde deres egne konkurrencer i løbet af året. Disse konkurrencer arrangeres af parkerne selv, og tæller ikke med i high point-udfordringen.
– Årligt medlemskab inkluderer nu adgang til et videobibliotek. Det kan købes her. **Spar 20% indtil jan. 15 2023.
– Det er nu gratis at have træningsfaciliteter og mountain trail/agility/trail arrangementer opført på Mountain Trail Danmarks hjemmeside.
– Horse Park Denmarks facebookside og instagramkonto bliver til Mountain Trail Danmark, og hver af de enkelte parker beholder deres individuelle facebooksider. Dette er for at gøre markedsføringen nemmere.
– Vi har fået ny tøjbutik. Køb både Horse Park Denmark og Mountain Trail Danmark tøj her.
2021 OG 2022 MOUNTAIN TRAIL HIGH POINT CHALLENGE VINDERE – læs dem her!
Vi håber, at disse ændringer vil bringe Mountain Trail til flere ekvipager og hjælpe sporten med at vokse. Vi glæder os til 2023 og hvad det bringer til både Horse Park Denmark og Mountain Trail Danmark.
Vi håber at se jer alle i løbet af sæsonen.
Alt det bedste
Desirae og resten af Horse Park and Mountain Trail Team