Mountain Trail Instruktøruddannelse
Næste Hold
Starter
Januar 2027
længde
10 til 12 måneder
Moduler
7
Undervisnings Timer
Over 125 timer
Pris
28.000 DKK
Mountain Trail handler om meget mere end at få en hest sikkert over en forhindring.
Det handler om at kunne se hesten foran dig. Om kommunikation, balance, kropsbevidsthed, problemløsning, læring og partnerskab. Og det handler om at kunne skabe undervisning, hvor både hest og menneske får mulighed for at forstå, lære og udvikle sig.
Mountain Trail Instruktøruddannelsen er for dig, der ønsker at gå i dybden med sporten og lære at undervise Mountain Trail på en faglig, sikker og ansvarlig måde.
Men uddannelsen stopper ikke ved Mountain Trail-banen.
Gennem uddannelsen får du erfaring med flere forskellige undervisningsformer, træningstilgange og måder at løse udfordringer på. Du lærer at observere, analysere og tilpasse din undervisning til den enkelte hest, det enkelte menneske og den situation, du står i.
Det giver dig redskaber, som du kan tage med ind i alle dele af din undervisning og træning med heste – også når der ikke er en Mountain Trail-forhindring i nærheden.
Næste hold starter i 2027.
Ja tak!
Send mig mere information
Mere end en uddannelse i Mountain Trail
Der findes ikke én rigtig måde at undervise en hest eller et menneske på.
Det er et vigtigt udgangspunkt for hele uddannelsen.
Derfor bliver du ikke undervist af én person med én metode. I løbet af uddannelsen møder du fire erfarne Mountain Trail-instruktører med forskellige faglige baggrunde, forskellige styrker og forskellige måder at undervise på.
Du kommer blandt andet til at møde perspektiver inden for:
– hestens bevægelse, balance og kropsbevidsthed
– kommunikation og partnerskab
adfærd og problemløsning
– positiv forstærkning og klikkertræning
– læring og pædagogik for både hest og menneske
følelser og læringssituationer
– teknisk Mountain Trail
undervisning af forskellige typer ekvipager
Målet er ikke, at du skal kopiere én af instruktørerne.
Målet er, at du lærer at se flere muligheder.
At du kan forstå, hvorfor én tilgang virker for én ekvipage, mens en anden løsning giver mere mening for en anden.
Og at du med tiden udvikler din egen faglige værktøjskasse og din egen måde at undervise på.
Du lærer ikke bare øvelser. Du lærer at undervise.
Det er forholdsvis enkelt at lære en række øvelser udenad.
Det svære – og det interessante – er at kunne stå foran en hest og et menneske, som man måske aldrig har mødt før, og finde ud af:
Hvad har de brug for lige nu?
Hvad ser jeg hos hesten?
Hvad har mennesket forstået – og hvad har de ikke forstået endnu?
Skal opgaven gøres lettere, sværere eller måske ændres helt?
Hvordan forklarer jeg det på en måde, der giver mening for netop dette menneske?
Og hvordan sikrer jeg samtidig, at hesten bliver mødt med respekt og får mulighed for at være en aktiv del af situationen?
Det er den type spørgsmål, vi arbejder med gennem hele uddannelsen.
Du får derfor ikke bare en samling Mountain Trail-øvelser med hjem.
Du får redskaber til at observere, analysere, planlægge, tilpasse og reflektere over undervisning.
Redskaber, som også kan bruges i jordarbejde, ridning, træning, clinics, holdundervisning og mange andre sammenhænge med hest og menneske.


Hvem er uddannelsen for?
Uddannelsen er for dig, der allerede har interesse for og/eller erfaring med Mountain Trail og gerne vil tage næste skridt.
Måske drømmer du om selv at undervise i Mountain Trail.
Måske underviser du allerede og vil gerne have flere redskaber med dig.
Måske ønsker du at være med til at udvikle Mountain Trail i Danmark.
Eller måske vil du ganske enkelt forstå sporten, undervisningen og arbejdet med hest og menneske langt mere i dybden.
Du behøver ikke komme med én bestemt træningsbaggrund.
Tværtimod er en vigtig del af uddannelsen, at vi mødes med forskellige erfaringer og perspektiver.
Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at lære, observere, diskutere og reflektere.
For det at blive en god instruktør handler ikke kun om at kende forhindringerne.
Det handler om at kunne se hesten, mennesket og situationen foran dig – og kunne tilpasse dig derefter.
